Se figur 6.10 og debatfilmen om deltagelsesmuligheder i demokratiet. Lav en liste over alle de partier du kender, også dem som ikke er i folketinget. Lav også en liste over interesseorganisationer som du kender og en liste over græsrodsbevægelser som du kender. Hvad ønsker de forskellige? Fortæl din sidemakker om din liste. Er der nogle af dem som I kunne forestille jer at blive en del af?
Undersøg ved brug af figur 6.10, hvilke forskelle der er mellem et politisk parti en interesseorganisation og en græsrodsbevægelse. Diskuter hvorfor fx en interesseorganisation har et snævrere sigte end et politisk parti.
Undersøg, hvordan medlemstallene for de politiske partier har udviklet sig fra 1960 til 2014 ved at kigge på tabel 10.10 i Samfundsstatistik 2016. Diskuter med din makker, hvordan vi skal vurdere de markant faldende medlemstal. Skal medlemsnedgang læses som en generel mistillid fra den danske befolkning til de danske politikere eller er det noget andet tallene er udtryk for? Se eventuelt debatfilmene unges lave valgdeltagelse og faldende tillid til politikere som inspiration.
Undersøg, hvor meget kontingentindbetalingerne udgør af de samlede indtægtskilder og bestem, hvilken indtægtskilde der i dag er størst for det enkelte parti – brug igen tabel 10.10 i Samfundsstatistik 2016. Diskuter hvorvidt det egentligt er rimeligt eller urimeligt, at den danske stat tildeler de politiske partier økonomiske midler til deres daglige arbejde. Diskuter ligeledes hvilken betydning tilskud fra firmaer, foreninger og private kan have få for det enkelte politiske parti der modtager disse støttemidler samt hvilke konsekvenser disse støttemidler evt. kan have for det danske flerpartisystem.
Undersøg om I på baggrund af tabel 10.6 i samfundsstatistik 2016, kan bestemme om, det enkelte politiske parti i dag er et klasseparti eller et catch-all parti?
Hvorfor er der sket ændringer i partityperne? Tidligere havde vi tydelige klassepartier, men i dagens samfund synes sådan nogle klassepartier meget vanskelige at få øje på. Kan det være forandringer i samfundet der har bevirket, at klassepartiet forsvinder?
I par præsenterer I de forskellige partiadfærdsmodeller (se kapitel 5) for hinanden og diskuterer, hvorfor bogen hævder, at Anthony Downs’ partiadfærdsmodel er blevet mere relevant at anvende til at forklare partiernes bevægelser i Danmark.
Brug både Downs’ og Molins model til at analysere og sammenligne følgende partiers partiadfærd: Liberal Alliance, Socialdemokraterne, DF og Enhedslisten. Hvilke strategier bruger de og hvorfor bruger de dem?
Se debatfilmen, hvor Lai Balsig og Laura Mølgaard Tams fortæller om kampagnen #sygtsystem.
Gruppen bag kampagnen kan man kalde en græsrodsbevægelse. Hvad var det de ønskede skulle være anderledes? Hvordan gjorde de? Brug også nettet til at undersøge kampagnen. Gør det dig inspireret til selv at starte ting op? Hvad vil du gerne kæmpe for?