Undersøg ved brug af Minervamodellen dine forældres livsstil.

Undersøg ved brug af Minervamodellen (figur 4.2) og Gallups livsstilskompas (find det ved at søge det frem på nettet), hvor du selv skal placeres. Når du har gjort det så gå sammen med en makker og prøv at placere hinanden i modellen uden, at I på forhånd har fortalt om, hvor I selv valgte at placere jer.

Diskuter og bestem sammen med en gruppe på tre personer, hvilke segmenter (brug Minervamodellen) tre reklamer, som I selv vælger, retter sig mod. Diskuter i den forbindelse, hvad der er vigtigt for, at en reklame rammer sit segment og vurder, hvilken af de tre reklamer, som I mener, er den bedste. I skal notere jeres vurdering ned på papir eller computer.

Udvælg otte personer fra debat- eller partifilmene. Du kan se en oversigt over hvem de er her. Prøv om du ud fra deres præsentationsfilm, samt hvad du allerede har hørt dem sige i andre film kan du gennemskue, hvilke forskellige segmenter dine udvalgte otte personer i filmene tilhører?

Lisbeth Zornig forklarer samfundet som en etageejendom. Brug figur 4.2 og forestil dig sammen med din makker en person fra hvert segment i modellen. Forklar med udgangspunkt i filmen, hvordan det er muligt at have sammenhængskraft i Danmark på trods af de forskellige segmenter i minervamodellen. Kom i jeres analyse ind på ideen om objekter og subjekter, hvor vi mennesker skabes af samfundet, men også er skabere af samfundet.

Lav en lille kapitalundersøgelse i jeres klasse. Er der forskel på, hvilke kapitaler drenge og piger har i klassen? Hvilken kapital er mest fremtrædende i jeres klasse? Tror I, at denne kapitalform, også er den mest udbredte på jeres skole? Forklar, hvordan det kan være. Diskuter i klassen om det er vigtigt at have kapital. Vurder herunder, hvilken af de tre kapitalformer der er vigtigst.

Aydin taler om at problemet ikke handler så meget om økonomisk kapital som kulturel kapital. Hvad mener han med det? Hvilken rolle spiller uddannelse? Hvorfor tror du, at det er sværere for elever som kommer fra hjem uden så meget kulturel kapital at gå i gymnasiet? I har jo alle sammen de samme lærere? Og hvad tænker du man kan gøre for at rette op på uligevægten?

Hvilke forskellige grunde nævne debattørerne til, at det kan være svært at være mønsterbryder? Lav en oversigt sammen med din makker. Hvad betyder det når Lisbeth Zornig taler om formelle muligheder?

Mange af debattørerne nævner folkeskolen som et vigtigt element. Hvad er det de mener folkeskolen kan? Diskuter det med din sidemakker og brug din viden om primær, sekundær og dobbelsocialisering. Brug desuden Bourdieus begreber om kapitaler, habitus og felter til at diskutere det. Se figur 4.4.