Plan over innovationsopgave på 3-4 lektioner

1. sekvens: Hvad kan få dig helt op i det røde felt?

• Lav en individuel brainstorm over alle de samfundsproblemer, der kan få dig helt op i det røde felt. Altså problemer i samfundet, som du virkelig kan hidse dig op over. Det kan fx være krænkelser af homoseksuelle, ulovlig deling af nøgenfoto på Internettet, fordomme overfor unge, uligheder, besværligheder og uretfærdigheder.
• Udvælg det vigtigste problem - det du synes, der skal gøres noget ved hurtigst muligt. Research lidt på problemet, så du fx kan sige noget om;

• Skriv det hele ned på post-it, et stort stykke papir eller en tavle og forbered en pitch på ca. 30 sekunder.

2. sekvens: Pitch problemet

• Pitch: Alle elever præsenterer deres problemer for klassen (ca. 30 sekunder).
• Lad eleverne summe lidt, hvor de læser og snakker om hinandens problemer.
• Gruppedannelse: Lad eleverne selv vælge sig ind i grupper efter de problemer, de interesserer sig mest for. Kravet for at være med i en gruppe er, at man synes, at der skal gøres noget ved problemet.

3. sekvens: Hvad er problemet?

Grupperne researcher dybere på, hvad problemet egentligt indebærer. Skriv researchresultaterne ned fx på en tavle, en væg eller et stort stykke papir. Research blandt andet på:

• Hvilke erfaringer er der med problemet, er der fx lavet undersøgelser eller skrevet bøger om emnet?
• Hvem arbejder med problemet?
• Hvilke eventuelle løsninger har der været på problemet?
• Hvilke politiske holdninger er der til problemet?
• Hvem kan gøre noget ved problemet?

4. sekvens: Hvilke løsninger kan der være på problemet?
Grupperne opstiller alle mulige løsninger på problemet – også dem de umiddelbart ikke er enige i. I denne fase må grupperne helst ikke ligge sig fast på en løsning eller en synsvinkel. Det er vigtigt at alle mulige løsningsforslag bliver draget frem i lyset. Løsningsforslagene skal dog være rimeligt realistiske.

5. sekvens: Hvem kan gøre noget?
Grupperne sætter indflydelsesrige personer eller grupper på de forskellige løsninger. Det kan være organisationer, partier eller personer i den offentlige debat, som de mener, vil kunne argumentere for de forskellige løsninger. Brug den parlamentariske styringskæde i Danmark figur 6.6 og sæt fx konkrete borgere, partier, ministre, embedsmænd, medier, eksperter, græsrodsbevægelser og interesseorganisationer på løsningerne.

6. sekvens: Hvad skal der gøres ved problemet?
Grupperne vælger den løsning, de synes bedst om og laver en række argumenter for, hvorfor præcis den løsning er den bedste.

7. sekvens: Djævlens advokat
Gruppen inviterer en anden gruppe til at være djævlens advokat. Først præsenterer gruppen deres løsninger og argumenter, hvorefter den inviterede gruppe stiller kritiske spørgsmål og kommer med modargumenter. Grupperne diskuterer problemet, løsningen og holdninger i den forbindelse.

8. sekvens: Refleksion
Gruppen retter løsningen og argumenterne til efter debatten med djævlens advokat. Djævlens advokat kan eventuelt gentages med den samme eller en ny gruppe.

9. sekvens: Sæt fokus på problemet!
Gruppen laver en videopitch, hvor problemet og løsningen præsenteres. Videopitchen kan fx have til formål at råbe politikerne op, ændre folks holdninger til problemet eller få organisationer og meningsdannere til at sætte fokus på problemet. Det væsentlige er:

• At problemet, argumenter og løsningen præsenteres kort, klart og tydeligt.
• At der tales klart til en bestemt målgruppe eller flere bestemte målgrupper, fx partier, Folketinget, regeringen, domstolene, medierne eller borgerne.

10. sekvens: Præsentation for målgruppe
Gruppen præsenterer videopitchen for deres målgruppe/målgrupper. Hvis målgruppen er bred, så præsenteres videopitchen blot for repræsentanter for målgruppen.

11. sekvens: Præsentation for klassen
Gruppen præsenterer videopitchen for klassen og reflekterer over målgruppens/målgruppernes reaktioner og feedback på løsningsforslaget.