Teoriprøven - Luk Samfundet Op

Luk Samfundet Op

Luk Samfundet Op

Åbn undermenuer...

Teoriprøven

... giver kørekort til samfundet. Den giver dig et overblik over, om du har forstået de væsentligste pointer i kapitlerne og tydeliggør, hvad der er vigtig viden at tage med fra det enkelte kapitel. Teoriprøven et oplagt redskab til eksamensforberedelse. Den er let at finde frem på en smartphone og giver dermed rig mulighed for at øve sig på farten.

Husk!

Husk, at der kan være flere rigtige svar
Husk, at alle svar kan være rigtige
Husk, at I kan finde alle svar i bogen
Husk, at teoriprøven ikke alene er nok når du læser op til eksamen, men at det er en god hjælp

Kernen i politik er at træffe beslutninger.Politiske beslutninger kan handle om materielle værdier.Politiske beslutninger som handler om materielle værdier handler om principielle og værdimæssige forhold.Politiske beslutninger kan handle om immaterielle værdier.Politiske beslutninger som handler om immaterielle værdier handler som regel om økonomi.

Tillykke! Du svarede helt rigtigt.

Dit svar var ikke helt rigtigt. Husk, at der kan være flere rigtige svar og at du skal finde dem alle sammen. Læs side 125 i Luk samfundet op! 3. udgave for at finde det eller de rigtige svar.

Fortsæt Fortsæt

Eastons model illustrerer det politiske system i et demokrati, hvor politikerne modtager feedback fra deres vælgere i form af at vælgerne for eksempel støtter op om partierne eller at de stiller krav til dem.Feedback kan beskrives som en slags respons, fx kundernes respons på et firmas produktion af mobiltelefoner. Hvis de er dårlige, vil kunderne kræve noget andet, men hvis de er tilfredse vil de støtte op om firmaet – de vil bakke op

Tillykke! Du svarede helt rigtigt.

Dit svar var ikke helt rigtigt. Husk, at der kan være flere rigtige svar og at du skal finde dem alle sammen. Læs side 126 i Luk samfundet op! 3. udgave for at finde det eller de rigtige svar.

Se figur 6.1 fra 3. udgave af Luk samfundet op!, hvis du vil vide mere om Eastons model.

Fortsæt Fortsæt

I et autokrati er det centrale, at folket vælger nogle repræsentanter til at tage beslutninger på deres vegne, og at folket kan udskifte repræsentanterne.Autokrati betyder folkestyre og det er centralt i demokratiet at hele folket altid får indflydelse på alle beslutninger som træffes i samfundet.Et demokrati er et selvudpeget styre og kan for eksempel være nogle generaler, der efter et statskup selv overtager magten eller udpeger nogle af deres venner til at regere.Et teokrati kan kaldes et gudsstyre og betyder, at dem som regerer mener at have fået magten gennem indflydelse fra ”højere magter” (gud).

Tillykke! Du svarede helt rigtigt.

Dit svar var ikke helt rigtigt. Husk, at der kan være flere rigtige svar og at du skal finde dem alle sammen. Læs side 126-127 i Luk samfundet op! 3. udgave for at finde det eller de rigtige svar.

Se figur 6.2 fra 3. udgave af Luk samfundet op!, hvis du gerne vil vide mere om de tre politiske styreformer.

Fortsæt Fortsæt

I det repræsentative demokrati vælger de borgere, der har valgret, nogle repræsentanter, og disse får ovedraget retten til at træffe autoritative beslutninger på befolkningens vegne.I dag har vi direkte demokrati. Det vil sige at alle borgere har direkte indflydelse på alle beslutninger som træffes i samfundet.En folkeafstemning er et eksempel på direkte demokrati. Her stemmer man om et bestemt emne eller holdning til et bestemt spørgsmål.

Tillykke! Du svarede helt rigtigt.

Dit svar var ikke helt rigtigt. Husk, at der kan være flere rigtige svar og at du skal finde dem alle sammen. Læs side 127-128 i Luk samfundet op! 3. udgave for at finde det eller de rigtige svar.

Se figur 6.3 fra 3. udgave af Luk samfundet op!, hvis du gerne vil vide mere om direkte og repræsentativt demokrati.

Fortsæt Fortsæt

Deltagelses- og konkurrencedemokrati kaldes normative demokratiopfattelser, fordi de drejer sig om, hvordan noget bør være, men ikke hvordan det faktisk er.Tilhængere af deltagelsesdemokratiet går ind for, at borgerne stort set kun bør deltage til valg til Folketinget og det er efterfølgende op til den valgte elite at træffe autoritative beslutninger uden indblanding udefra.Ifølge konkurrencedemokrater bør den politiske aktivitet være en livsform for den enkelte, fordi borgerne bliver mere tilfredse med de politiske beslutninger, hvis de selv er en del af processen.

Tillykke! Du svarede helt rigtigt.

Dit svar var ikke helt rigtigt. Husk, at der kan være flere rigtige svar og at du skal finde dem alle sammen. Læs side 130-131 i Luk samfundet op! 3. udgave for at finde det eller de rigtige svar.

Se figur 6.4 fra 3. udgave af Luk samfundet op!, hvis du gerne vil vide mere om konkurrence- og deltagelsesdemokrati.

Fortsæt Fortsæt

Forholdsvalg og flertalsvalg i enkeltmandskredse er to forskellige valgmåder som kan anvendes når der er valg til politiske poster/embeder.Danmark har flertalsvalg i enkeltmandskredse.USA har forholdstalsvalg.Forholdstalsvalg er når partiernes andele af pladserne i Folketinget stemmer med den andel stemmer de har fået til et valg. Dette princip kaldes afspejlingsteorien.Flertalsvalg i enkeltmandskredse handler om, at Kongressens/parlamentets medlemmer har en klar tilknytning til en by eller et andet lokalområde. Man deler derfor landet op i lokale valgkredse og vinderen af valgkredsen får plads i parlamentet.

Tillykke! Du svarede helt rigtigt.

Dit svar var ikke helt rigtigt. Husk, at der kan være flere rigtige svar og at du skal finde dem alle sammen. Læs side 130 samt 134 i Luk samfundet op! 3. udgave for at finde det eller de rigtige svar.

Se figur 6.9 fra 3. udgave af Luk samfundet op!, hvis du gerne vil vide mere om valgmådernes betydning for valgresultatet.

Fortsæt Fortsæt

I Danmark har vi et parlamentarisk demokrati, hvilket betyder, at det er vælgerne, der afgør, hvem der skal i Folketinget. Dog uden at vælge direkte, hvem som skal danne regering.I USA vælger vælgerne direkte, hvem som skal være præsident. Efter valget udpeger præsidenten så regeringen. Dette kaldes et præsidentialsystem.

Tillykke! Du svarede helt rigtigt.

Dit svar var ikke helt rigtigt. Husk, at der kan være flere rigtige svar og at du skal finde dem alle sammen. Læs side 131 i Luk samfundet op! 3. udgave for at finde det eller de rigtige svar.

Fortsæt Fortsæt

Når politikerne træffer beslutninger og efterfølgende skal gennemføre dem så de får gyldighed, er der tale om, at autoriteterne anvender magt.Magt er ikke bare et centralt begreb i politik, men inden for alle de tre samfundsfaglige hovedområder. Det kan handle om hvem som har magten i familien, på skolen og så videre.Der findes direkte magt, hvor en person kan lægge et synligt pres på en anden ved at true med sanktioner.Der finde indirekte magt, som kan antage former som: magt som manipulation, magt gennem socialisering og meningsskabende magt.

Tillykke! Du svarede helt rigtigt.

Dit svar var ikke helt rigtigt. Husk, at der kan være flere rigtige svar og at du skal finde dem alle sammen. Læs side 132-133 i Luk samfundet op! 3. udgave for at finde det eller de rigtige svar.

Fortsæt Fortsæt

I USA har regeringen den udøvende magt, domstolene har den dømmende magt og den lovgivende magt deles af præsidenten og kongressen. Denne magtadskillelse kalder man for checks and balances.I USA har Kongressen den lovgivende magt, præsidenten den udøvende magt og domstolene den dømmende magt. Denne magtadskillelse kaldes for checks and balances.

Tillykke! Du svarede helt rigtigt.

Dit svar var ikke helt rigtigt. Husk, at der kan være flere rigtige svar og at du skal finde dem alle sammen. Læs side 133 i Luk samfundet op! 3. udgave for at finde det eller de rigtige svar.

Fortsæt Fortsæt

Nogle vælgere har nogle helt bestemte emner eller spørgsmål, som de går op i. Det kan for eksempel være indvandring eller skat. Denne type vælgere kaldes kernevælgere.Nogle vælgere er placeret helt ude i kanten af samfundet, i margenen af samfundet. Denne type vælgere kaldes marginalvælgere.Nogle vælgere stemmer på det samme parti ved valg efter valg. Denne type vælgere kaldes kernevælgere.Nogle vælgere flytter deres stemmer fra et parti til et andet, alt efter hvor de mener, deres interesser bliver bedst varetaget. Denne type vælgere kaldes marginalvælgere.

Tillykke! Du svarede helt rigtigt.

Dit svar var ikke helt rigtigt. Husk, at der kan være flere rigtige svar og at du skal finde dem alle sammen. Læs side 133 i Luk samfundet op! 3. udgave for at finde det eller de rigtige svar.

Se figur 6.8 fra 3. udgave af Luk samfundet op!, hvis du gerne vil vide mere om kerne- og marginalvælgere.

Fortsæt Fortsæt

I lande med flertalsvalg i enkeltmandskredse er der en tendens til, at det er de store partiers kandidater, som bliver valgt. Det fører ofte til topartisystemer, hvor det ene parti kan danne en stærk regering.I lande med forholdstalsvalg vil der tit opstå flertalspartisystemer, og her vil det være sværere for et enkelt parti at danne regering alene.Det danske partisystem bestod i en lang periode kun af fire partier. I firepartisystemet repræsenterer de fire partier hver deres sociale klasse. Derfor kalder man partierne fra den periode for klassepartier.

Tillykke! Du svarede helt rigtigt.

Dit svar var ikke helt rigtigt. Husk, at der kan være flere rigtige svar og at du skal finde dem alle sammen. Læs side 135 i Luk samfundet op! 3. udgave for at finde det eller de rigtige svar.

Hvis du vil vide mere om klassepartierne kan du se figur 6.10 fra 3. udgave af Luk samfundet op!

Fortsæt Fortsæt

Et politisk parti tager stilling til mange forskellige ting, mens græsrodsbevægelserne ofte kun er dannet for at fremme en enkelt sag. Det samme gælder interesseorganisationer, hvor den enkelte sag kunne være medlemmernes egne økonomiske interesser.I politiske partier har man som regel en flad struktur, mens græsrodsbevægelser og interesseorganisationer ofte er hierarkisk opbygget.Både interesseorganisationer og politiske partier vil i modsætning til græsrodsbevægelserne ofte gerne i Folketinget.

Tillykke! Du svarede helt rigtigt.

Dit svar var ikke helt rigtigt. Husk, at der kan være flere rigtige svar og at du skal finde dem alle sammen. Læs side 135-136 i Luk samfundet op! 3. udgave for at finde det eller de rigtige svar.

For at få et overblik over forskelle og ligheder mellem politiske partier, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser kan du se figur 6.10 fra 3. udgave af Luk samfundet op!

Fortsæt Fortsæt

I Danmark er vi gået væk fra at have såkaldte catch-all partier. Denne partitype hed dette, fordi der var tale om massepartier med rigtig mange medlemmer. I dag har vi flere små partier i stedet for få store.Catch all-parti er det man kalder partierne, når de forsøger at hente stemmer på mærkesager i stedet for på en sammenhængende ideologi.

Tillykke! Du svarede helt rigtigt.

Dit svar var ikke helt rigtigt. Husk, at der kan være flere rigtige svar og at du skal finde dem alle sammen. Læs side 137 i Luk samfundet op! 3. udgave for at finde det eller de rigtige svar.

Fortsæt Fortsæt

Oppositionen består af udvalgte partier i Folketinget som er i opposition til regeringen.Regeringspartierne er de partier, som har fundet sammen om at danne regering, og de er sammen med regeringen drivkraften i den opgave, der består i at producere love.Oppositionspartierne er de partier, som ikke har medlemmer i regeringen.

Tillykke! Du svarede helt rigtigt.

Dit svar var ikke helt rigtigt. Husk, at der kan være flere rigtige svar og at du skal finde dem alle sammen. Læs side 138 i Luk samfundet op! 3. udgave for at finde det eller de rigtige svar.

Fortsæt Fortsæt

Den danske regering består af cirka 40 ministre, som hver har et ministerium under sig.Den danske regering består af cirka 20 ministre, som hver har et ministerium under sig.Centraladministrationen består bl.a. af ministerierne.Centraladministrationen omfatter flere tusinde embedsmænd.Den store ekspertise som embedsmændene besidder er en vigtig magtressource i lovgivningsarbejdet.

Tillykke! Du svarede helt rigtigt.

Dit svar var ikke helt rigtigt. Husk, at der kan være flere rigtige svar og at du skal finde dem alle sammen. Læs side 140 i Luk samfundet op! 3. udgave for at finde det eller de rigtige svar.

Fortsæt Fortsæt

Aller først skal der tages initiativ til et lovforslag for at processen overhovedet kan starte. Initiativet kan for eksempel komme fra interesseorganisationer eller ministerier.Bagefter skal lovforslaget fremlægges for Folketinget.I Folketinget skal et lovforslag igennem tre behandlinger. Ved førstebehandlingen udtaler partierne sig om principperne i lovforslaget, under andenbehandlingen kan de kommer med ændringsforslag og ved tredjebehandlingen stemmes der om lovforslaget.Til sidst skal loven implementeres og føres ud til samfundets borgere.

Tillykke! Du svarede helt rigtigt.

Dit svar var ikke helt rigtigt. Husk, at der kan være flere rigtige svar og at du skal finde dem alle sammen. Læs side 138-139 i Luk samfundet op! 3. udgave for at finde det eller de rigtige svar.

For at få et overblik over lovgivningsprocesserne i Danmark kan du kigge nærmere på figur 6.12 fra 3. udgave af Luk samfundet op!

Fortsæt Fortsæt

Negativ parlamentarisme kan opstå i et parlamentarisk demokrati, når politikerne modarbejder demokratiet ved for eksempel at lave undtagelsestilstand, som gør at almindelige love og regler sættes ud af kraft.I lande med positiv parlamentarisme skal regeringspartierne fra starten have et flertal i parlamentet bag sig, mens de i lande med negativ parlamentarisme kan nøjes med ikke at have et flertal i parlamentet imod sig.Negativ parlamentarisme er når politikere vælges på baggrund af bestemte løfter og så efterfølgende ikke overholder dem. Det fører til at borgerne bliver negative.I Danmark har vi ikke negativ parlamentarisme.

Tillykke! Du svarede helt rigtigt.

Dit svar var ikke helt rigtigt. Husk, at der kan være flere rigtige svar og at du skal finde dem alle sammen. Læs side 140 i Luk samfundet op! 3. udgave for at finde det eller de rigtige svar.

Fortsæt Fortsæt

En mindretalsregering bestående af flere partier kaldes en mindretalskoalition.En flertalsregering bestående af flere partier kaldes en flertalskoalition.I Danmark er mindretalskoalitioner meget ualmindelige.I Danmark er flertalsregeringer bestående af et parti det mest almindelige.

Tillykke! Du svarede helt rigtigt.

Dit svar var ikke helt rigtigt. Husk, at der kan være flere rigtige svar og at du skal finde dem alle sammen. Læs side 142 i Luk samfundet op! 3. udgave for at finde det eller de rigtige svar.

Fortsæt Fortsæt

Staten Danmark er den suveræne politiske enhed, der definerer lov og ret inden for Danmarks territorielle grænser.Den suveræne stat betyder, at staten er uafhængig af andre stater, og at den har fuld selvbestemmelsesret, anerkendes af andre stater og har magt indenfor sit territorium.Det er staten Danmark, der styrer lovgivningen og regeringsudøvelsen samt administrerer denne i forsøget på at sikre borgernes rettigheder.Staten har monopol på voldsudøvelse, hvilket vil sige, at det kun er staten, der gennem militæret og politiet må anvende vold.Danmark er medlem af Den Europæiske Union, og i den forbindelse har vi ved en række forskellige folkeafstemninger afgivet suverænitet.

Tillykke! Du svarede helt rigtigt.

Dit svar var ikke helt rigtigt. Husk, at der kan være flere rigtige svar og at du skal finde dem alle sammen. Læs side 142-143 i Luk samfundet op! 3. udgave for at finde det eller de rigtige svar.

Fortsæt Fortsæt

Love som kommer fra EU kaldes forordninger.De nationale regeringer og parlamenter behøver ikke at rette sig efter forordninger fra EU. Forordninger virker bare som retningslinjer.En del af EU’s lovgivning kommer i form af direktiver. Direktiver er mål som medlemslandene skal opnå, men landene vælger selv hvordan de vil lykkes med at indfri målene.Både EU, FN og det internationale handelssamarbejde WTO sikrer, at Danmark ikke står alene på flere vigtige beslutningsområder.Håndtering af klimaudfordringer eller flygtninge er altid op til den enkelte stat selv at vurdere. Disse emner ligger ud over hvad internationale aktører kan blande sig i. Til gengæld påvirkes Danmark ofte af multinationale selskaber i disse beslutninger

Tillykke! Du svarede helt rigtigt.

Dit svar var ikke helt rigtigt. Husk, at der kan være flere rigtige svar og at du skal finde dem alle sammen. Læs side 143-144 i Luk samfundet op! 3. udgave for at finde det eller de rigtige svar.

Fortsæt Fortsæt

Et retssamfund baserer sig på princippet om, at der er lighed for loven.Retssamfundet er en utopisk idé og vil ikke kunne praktiseres i den virkelige verden.I Danmark brydes menneskerettighederne ofte og minoriteter behandles bevidst dårligere i retssager. Dette skyldes, at det er et bevidst valg fra regeringens side at bevæge sig så langt væk fra retssamfundet som muligt, da det gør staten stærkere.Det er det danske retssystems opgave at holde øje med at menneskerettigheder overholdes og to-instansprincippet er medvirkende til dette.

Tillykke! Du svarede helt rigtigt.

Dit svar var ikke helt rigtigt. Husk, at der kan være flere rigtige svar og at du skal finde dem alle sammen. Læs side 146 i Luk samfundet op! 3. udgave for at finde det eller de rigtige svar.

Fortsæt Fortsæt

Fra officiel side er en statsborger bl.a. den person, som har indfødsret i et land.En borger er altså kun statsborger i det land de er født.En borger kan blive statsborger ved at have boet i landet i ni år samt have bestået indfødsretstesten.En statsborger har ubetinget ret til at opholde sig i landet og har bestemte tilhørende rettigheder og pligter som for eksempel stemmeret.

Tillykke! Du svarede helt rigtigt.

Dit svar var ikke helt rigtigt. Husk, at der kan være flere rigtige svar og at du skal finde dem alle sammen. Læs side 149 i Luk samfundet op! 3. udgave for at finde det eller de rigtige svar.

Fortsæt Fortsæt

En medborger er en person, som ikke har statsborgerskab, men som er meget opmærksom på andre borgere. Det er en borger som er meget medmenneskelig og har lovligt ophold i Danmark.En medborger er en person, som statsborgerskab eller ej føler sig som en del af det danske samfund og som holder sig inden for lovens rammer. En medborger er altså det modsatte af en modborger.

Tillykke! Du svarede helt rigtigt.

Dit svar var ikke helt rigtigt. Husk, at der kan være flere rigtige svar og at du skal finde dem alle sammen. Læs side 150-153 i Luk samfundet op! 3. udgave for at finde det eller de rigtige svar.

Hvis du vil vide mere om medborgerskab, kan du se figur 6.21 fra 3. udgave af Luk samfundet op!

Fortsæt Fortsæt

En politisk forbruger er når en politiker fra ét parti gennem (for)brug af mandater fra et andet parti får gennemført en lov.En politisk forbruger er, når borgerne forsøger at udøve politisk indflydelse ved for eksempel at boykotte bestemte varer. Det handler om brugerdeltagelse.

Tillykke! Du svarede helt rigtigt.

Dit svar var ikke helt rigtigt. Husk, at der kan være flere rigtige svar og at du skal finde dem alle sammen. Læs side 157 i Luk samfundet op! 3. udgave for at finde det eller de rigtige svar.

Fortsæt Fortsæt

Hverdagsmageren er den aktive medborger, som handler konkret i nærmiljøet. For eksempel ved at organisere samtalesaloner for at give flygtninge, indvandrere og etniske danskere bedre muligheder for at mødes.En hverdagsmager er en person som bevidst tjener penge på det kapitalistiske system. Ordet kommer fra det gamle ord værnemager, som under besættelsen i anden verdenskrig var en person som tjente penge på besættelsesmagten.

Tillykke! Du svarede helt rigtigt.

Dit svar var ikke helt rigtigt. Husk, at der kan være flere rigtige svar og at du skal finde dem alle sammen. Læs side 157 i Luk samfundet op! 3. udgave for at finde det eller de rigtige svar.

Fortsæt Fortsæt

Den parlamentariske styringskæde er en telefonkæde mellem højstående danske dommere som kan sættes i gang, hvis de føler at parlamentet ikke opfører sig i overensstemmelse med loven.I den politiske videnskab taler man om den parlamentariske styringskæde, der er en beskrivelse af, hvordan demokratiet ideelt set bør fungere. Den foreskriver, at al magt udspringer af folkets suverænitet.

Tillykke! Du svarede helt rigtigt.

Dit svar var ikke helt rigtigt. Husk, at der kan være flere rigtige svar og at du skal finde dem alle sammen. Læs side 130-131 i Luk samfundet op! 3. udgave for at finde det eller de rigtige svar.

Hvis du vil vide mere om den parlamentariske styringskæde, kan du se figur 6.6 fra 3. udgave af Luk samfundet op!

Fortsæt Fortsæt

Politisk deltagelse er et centralt element i et demokrati, men der kan være forskellige meninger om den enkelte borgers ret og pligt til at deltage.Ikke alle borgere i det danske samfund har samme rettigheder. Der er nemlig forskel på om man er statsborger eller ej.Politisk deltagelse kan handle om den mægtiggørelse, som fås gennem aktivt at blive bedre til at udtrykke holdninger og synspunkter.Politisk deltagelse kan handle om den myndiggørelse som en borger kan opleve når det viser sig muligt at ændre på myndigheders holdninger og prioriteringer.

Tillykke! Du svarede helt rigtigt.

Dit svar var ikke helt rigtigt. Husk, at der kan være flere rigtige svar og at du skal finde dem alle sammen. Læs side 148 i Luk samfundet op! 3. udgave for at finde det eller de rigtige svar.

Hvis du vil vide mere om forskellige former for politisk deltagelse, kan du se figur 6.18 fra 3. udgave af Luk samfundet op!

Fortsæt Fortsæt

For at undgå magtmisbrug fremsatte franskmanden Montesquieu den idé, at opdele den politiske magt i flere uafhængige magtpoler. Det man også kalder for magtdelingslæren.Magten skulle opdeles i den livsgivende, den uddøende, og den fordømmende magt.I Danmark er Montesquieus magtdelingslære ikke klart gennemført.

Tillykke! Du svarede helt rigtigt.

Dit svar var ikke helt rigtigt. Husk, at der kan være flere rigtige svar og at du skal finde dem alle sammen. Læs side 132-133 i Luk samfundet op! 3. udgave for at finde det eller de rigtige svar.

Fortsæt Fortsæt

Du fik / 28 rigtige

Teoriprøven