Om hjemmesiden
I udviklingen af undervisningsmaterialet til Luk samfundet op! har det været vigtigt for os at udarbejde mange forskellige øvelsesopgaver, som kan understøtte elevernes, men også lærernes daglige samfundsfaglige arbejde.
Følgende seks punkter har dannet rammen for udviklingen af undervisningsmaterialet:
- Øget mulighed for variation i den daglige samfundsfagsundervisning.
- At styrke forbindelsen mellem den faglige undervisning i klasselokalet og det, der sker uden for klasselokalets vinduer, således at eleverne kommer til at anvende deres faglighed på det samfund, de lever i.
- At tilbyde øvelser der på forskellig vis bringer eleverne i kontakt med skriftlighed i samfundsfag på måder, der ligger tæt på deres daglige måde at kommunikere på.
- At tilbyde øvelser der giver plads til, at eleverne kan arbejde kreativt (det skøre og måske geniale), innovativt (det ny- eller anderledes tænkende) og entreprenant (den konkrete løsning og gennemførelse).
- At tilbyde øvelser der sikrer træning af den faglige vidensdimension, således at eleverne kan anvende deres viden om begreber, teorier og metoder på det konkrete samfund.
- At tilbyde øvelser der træner elevernes kompetencer til både at se problemer og udfordringer, samt løsninger på disse. Så det bliver klart for eleverne, at vi i samfundsfag ikke kun er gode til at finde problemer og udfordringer, men faktisk også kan komme med løsninger på dem.
- Forfatterne og Forlaget Columbus, København 2015