Åbn undermenuer...

3.3 Anthony Giddens – refleksivitet i det senmoderne samfund

Ifølge Giddens må individet i det senmoderne samfund selv vælge sin uddannelse, sit arbejde, sin seksualitet, sin familieform, sin livsstil, sine venner, sin bolig og så videre. Diskuter med din sidekammerat i hvor høj grad dette er gældende. Eller er der stadig normer og værdier som kan give individet følelser af skyld og skam, hvis de ikke overholdes?

Undersøg, hvordan traditionelle begivenheder har ændret eller mistet deres betydning i det senmoderne samfund. Udfyld skemaet Traditioner samtidig med, at I diskuterer, hvorfor nogle traditioner fortsat eksisterer mens andre har ændret sig markant eller helt har mistet deres betydning i det senmoderne samfund.

Se partifilm om uddannelse. Lav en liste over alle partierne og skriv ud for hver af dem, hvad I tænker deres holdning til unge og uddannelse er. Hvad mener de individets ansvar for fællesskabet er og omvendt? Fx individets ansvar i forhold til fx at tage en uddannelse og bruge den på det danske arbejdsmarked? Eller til at uddannelsen skal tages hurtigt og effektivt og med så høje karakterer som muligt? Eller til at uddannelsen skal være på så højt et niveau som muligt? Og hvad mener de, at fællesskabets ansvar er i forhold til fx at betale skat så der kan gives gratis uddannelser til alle? Eller for at lave reformer og læreplaner så eleverne lærer bestemte ting i skolerne?

Udfyld skemaet Fælleskaber og undersøg, hvor og hvornår du i de sociale relationer oplever fællesskab og individualisering. Vurder betydningen af henholdsvis fællesskabet og individualiseringen for dit liv.