2.0+2.1 Hvad er socialisering?
Se filmen om daginstitutioners rolle i samfundet.
Se filmen om daginstitutioners rolle i samfundet.
Debattørerne i filmen nævner ikke primær, sekundær og dobbeltsocialisering, men de taler om det indirekte. Lav en oversigt: Hvad siger de forskellige personer om hhv. primær, sekundær og dobbeltsocialisering?
Overvej, hvordan du er blevet socialiseret. Brug skemaet Socialiseringsformer.
Se debatfilmen, hvor Aydin Soei fortæller om sin opvækst.
Brug filmen til at sige noget om socialisering og socialiseringsarenaer. Skriv dit svar ned og husk at bruge begreberne aktivt i din tekst.
Interview din sidemakker. I skal formulere fire spørgsmål vedr. livet som ung og derefter interviewe hinanden på skift. Der skal naturligvis tages et kort referat af, hvad makkeren fortæller, og I skal aktivt bruge nogle af bogens fremhævede begreber. I forbindelse med interviewet er det en god idé, at I arbejde aktivt med How-to-do interview (s. 32-33).
Se filmen om daginstitutioners rolle i samfundet. Læg især mærke til de ting Anne Sophia Hermansen siger om at være mor og kvinde. Hvad har dobbeltsocialisering med et ændret kønsrollemønster at gøre?
Diskuter i en gruppe på tre om det har betydning, at den sekundære socialisering har fået langt større indflydelse på barnets socialisering i dagens samfund. I skal i den forbindelse bruge figur 2.2 og 2.3 omhandlende dobbeltsocialiseringen og se filmen om daginstitutioners rolle i samfundet.
Se filmen om daginstitutioners rolle i samfundet. Hvad mener debattørerne er godt og dårligt ved dobbeltsocialiseringen? Sammenlign med de fordele og ulemper Lars Dencik mener der er. Se side 35. Hvilke fordele og ulemper synes du der er ved dobbeltsocialiseringen?
Gå ind på infomedia og læs artiklen: Børn begynder i børnehave uden at kunne tale eller lege, af Jens Ejsing og Pernille Dreyer, Berlingske d. 26.12.2016. Diskuter fordele ved hhv. primær og sekundær socialisering. Diskuter det med din sidemakker med udgangspunkt i artiklen og i figur 2.3.
Se debatfilm om klasseforskelle i Danmark.
Lisbeth Zornig siger, at de fleste børn i Danmark ikke mærker at der er klasseforskelle, men at man ikke er i tvivl, hvis man kommer fra underklassen. Diskuter primær socialisering med din makker. Hvilken betydning kan det have at vokse op i underklassen?
Undersøg ved hjælp af skemaet Familietyper, hvilken familie du selv tilhører. Udarbejd selv et skema, hvor du med få ord beskriver, hvorfor du placerer dig og din familie i denne respektive familietype. Undersøg i klassen hvor mange forskellige familieformer der er repræsenteret.
Forklar multisocialiseringsmodellen, figur 2.5. Lav en lille undersøgelse i jeres klasse af, hvor mange der er skilsmissebørn. Diskuter, hvordan de mange skilsmisser i det senmoderne samfund kan forklares brug i den forbindelse bogens fremhævede begreber aktivt i jeres diskussion.
Undersøg, hvad der kendetegner dagens unge ved hjælp af fokusgruppeinterviews. Husk at bruge det du har lært om fokusgruppeinterview (How-to-do (s. 32-33)):
Anden runde fokusgruppeinterviews:
Efter de to fokusgruppeinterview sætter gruppen sig sammen og kigger deres referater igennem og forbereder et kort oplæg for klassen (15 min.). Grupperne fremlægger derefter for klassen.