Åbn undermenuer...

Face, setting, frontstage og backstage - identitetsdannelsen er rykket ud på nettet!

Se debatfilmen om internettets betydning for individet.

Brug filmen og dit eget forhold til sociale medier til at fortælle din sidemakker, hvad du ved om rolleovertagelse og identitetsdannelse.

Sammenhold det Goffman siger med det personenerne i debatfilmen internettets betydning for individet siger. Kan du genkende fra dit eget liv, at din identitet er noget, du forsøger at opsætte eller konstruere og afspille som en form for teaterforestilling? Hvilken rolle spiller de sociale medier i dette? Gør du det (også) uden for de sociale medier? Kan du selv finde på at tage en social maske på? Hvornår? Hvorfor?

Prøv at bruge Goffmans begreber om face, setting, frontstage og backstage på dit eget hverdagsliv. Beskriv en typisk dag for din sidemakker.

Se figur 2.17. Hvad laver du når du er backstage? Hvordan er det anderledes end når du er frontstage?

Tænk på nogen du kender som er meget ældre end dig. Det kan for eksempel være dine bedsteforældre. Hvordan er din identitetsdannelse anderledes end deres var? Tag udgangspunkt i filmen om internettets betydning for individet samt Goffmans teori. Tal med din sidemakker om det.

Hurtigskrivning – lav en liste over alle de sociale medier du kender.

Undersøg, hvor mange af dine venner som er online på sociale medier (Facebook, Snapchat, Instagram, Messenger, osv.) lige nu?

Diskuter om det har konsekvenser for vores måde at være sammen på, at vi hele tiden kan kommunikere med hinanden på tværs af tid og sted. Hvad betyder det for eksempel for venskaber, familier og for undervisning?

Forsøg at angive, hvor meget tid du bruger på sociale medier om dagen?

Undersøg, hvor mange der i jeres klasse kommunikerer med andre gennem sociale medier, herunder og hvor lang tid en elev i jeres klasse i gennemsnit bruger på sociale medier om dagen? Diskuter undersøgelsens resultat i klassen.

Brug din viden om Goffmans teori samt din viden om de forskellige identitetsniveauer fra figur 2.7 til at undersøge det identitetsarbejde som foregår på de sociale medier. Find for eksempel Henrik Marstal på de sociale medier og reflekter over hans identitetsarbejde.

Kan mangel på anerkendelse gøre unge stressede? Hvilken rolle, positiv og negativ kan sociale medier spille her? Hvilken type anerkendelse er det I selv mangler når I bliver stressede? I forbindelse med jeres diskussioner skal I inddrage tekstboks 2.2 (s. 57) samt inddrage jeres viden om Honneths anerkendelsesbehov.

Se debatfilm om internettets betydning for individet. I filmen siger Louise Kjølsen, at vi skal vende os til at de sociale medier også er en del af vores virkelighed. Sammenhold dette med tekstboks 2.2 (s. 57). Hvad tænker du og din sidemakker? Er livet på nettet lige så vigtigt eller nogen gange vigtigere end det I lever væk fra telefoner og computer? Inddrag bogens fremhævede begreber i jeres overvejelse og brug dem aktivt til at svare på spørgsmålet.

Udfyld skemaet Branding i forhold til hvor og hvordan du brander dig selv eller styrker dit image, og hvorfor du gør det.

Find Louise Kjølsen på de sociale medier. Synes du hun er god til at brande sig selv? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvad gør hun? Brug figur 2.18. Hvordan er hendes image? Tror du at det face hun forsøger at performe frontstage også bliver opfattet sådan af de sociale omgivelser?

Hvornår lagde du sidst et billede på nettet? Og hvad forestillede det? Brug Goffmans teori og figur 2.18 til at analysere din egen motivation for at dele billedet. Fik du feedback fra dine sociale omgivelser? Hvis du aldrig lægger billeder på nettet kan du diskutere med din sidemakker, hvordan det også kan være en del af dit identitetsarbejde.

Sæt jer i en gruppe på tre. Diskuter, hvordan du og de andre i din gruppe bruger jeres Facebook-profil. Anvendes profilen fx som en platform til at brande en bestemt fortælling om jer selv, eller fungerer profilen i højere grad til imagepleje?

Sociale medier er på mange måder en central socialiseringsarena for unge mennesker, men hvad er det for en socialisering der finder sted i dette rum? Ligesom vi hørte om primær og sekundær socialisering og dermed den dobbelte socialisering i forbindelse med sommerfuglemodellen tidligere i kapitlet, kan vi så kalde den socialisering, der finder sted gennem de sociale medier noget bestemt? Forsøg at komme med et bud på et begreb eller en forklaring med en sigende overskrift til den socialisering unge mennesker oplever igennem de sociale medier. Sæt jeres forklaring eller begreb ind i skemaet Socialisering, i den cirkel der lige nu er tom.

Se debatfilm om unge og stress. Er det manglende mulighed for at trække sig backstage som gør unge stressede? For mange krav både fra voksne og jævnaldrende, både online og ikke?

Anvend tabel 5.14 i Samfundsstatistik 2016 omhandlende "Anvendelse af internet i Europa" til at sammenligne Danmark med de andre europæiske lande.