6.3 Magt i politik – og i andre sammenhænge
Se figur 6.2. Kom med konkrete eksempler på de forskellige magttyper.
Se figur 6.2. Kom med konkrete eksempler på de forskellige magttyper.
Se debatfilmen, hvor Fedfront taler om kropsidealer.
Forklar, hvordan aktivisme kan være et middel til at få magten over dit eget liv. På hvilke områder kunne du godt tænke dig at få mere magt?
Undersøg om du har magten over dit eget liv. Besvar spørgsmålene med udgangspunkt i de forskellige arenaer du indgår i. For eksempel din skole, dit hjem, din vennekreds, dit arbejde, i trafikken, de butikker du handler i osv. Hvem bestemmer, hvad der er værdifuldt i dit liv? Hvem bestemmer, hvordan værdierne i dit liv skal fordeles? Hvordan afgøres det, hvorvidt du selv må træffe beslutninger eller om beslutningerne skal træffes sammen med eller af andre? Hvordan og ud fra hvilke kriterier træffes beslutningerne?
Kig på den øvelsesopgave, hvor du brugte Lasswells politikforklaring til at forklare, hvordan du gennemtrumfede dine ønsker over for dine forældre. Brug nu de fem forskellige magtbegreber fra tekstboks 6.2 (s. 133) til at analysere den strategi, som du benyttede over for dine forældre. Er der nogle af de forskellige magtbegreber som er meget tydelige i din strategi. Til at understøtte din analyse kan du bruge figuren. Når du har analyseret din strategi præsenterer du den for din makker.
Udvælg nogle forskellige artikler på infomedia der behandler politiske emner. Analyser artiklerne ved hjælp af de forskellige magtbegreber i tekstboks 6.2 (s. 133) så du kan forklare, hvilke forskellige magtformer som benyttes af de forskellige aktører der nævnes i artiklerne. Husk i den forbindelse at overveje følgende tre ting: Hvilke aktører der ofte har meget magt? Hvilke former for magt de har? Og hvorfor de har denne magt?
Nogle aktører har ofte mere magt end andre, fordi deres magtressourcer er større. Magtressourcerne kan fx være. Økonomiske magtressourcer (penge). Symbolske magtressourcer (position i samfundet dvs. stilling, navn osv.). Sociale magtressourcer (netværk, evner til at kommunikere, karisma). Kulturelle magtressourcer (uddannelsesniveau, dannelse). Diskuter om man kan forklare menneskers magt ved at kigge på deres forskellige ressourcer?