6.9 Er demokratiet i de vestlige lande, herunder Danmark, under pres?
Forklar hvorfor vælgernes bevægelse mod både venstre- og højre-populistiske partier kan hænge sammen med den dalende tillid til folkevalgte politikere?
Hvorfor vil konkurrencedemokrater være bekymrede for at vælgerne bevæger sig mod de politiske yderfløje? Og hvordan kan det være bekymrende i et deltagelsesdemokratisk perspektiv?
Se debatfilmen om unges lave valgdeltagelse. Hvorfor tror I, at valgdeltagelsen er faldende? Gør det jer bekymrede? Hvorfor tror I at vælgerne bevæger sig mod yderpartierne? Hvad tænker I om det?
Se debatfilm om faldende tillid til politikere. Gør en lavere tillid til politikerne jer bekymrede? Hvorfor tror I at danskerne mister tillid? Lav en brainstorm med din makker over grunde til det og hvad I tænker man kan gøre ved det.
Find informationer om EU, Danmarks internationale arbejde og EU’s historie på folketingets hjemmeside. Find desuden EU-oplysningens, europakommissionens og europaparlamentets hjemmesider. Svar på følgende spørgsmål:
- EU har ikke altid heddet EU - hvad hed det europæiske samarbejde oprindeligt?
- Hvornår blev det europæiske samarbejde etableret og hvorfor blev det etableret?
- Hvor mange EU medlemslande er der?
- Danmark har en række repræsentanter siddende i EU Parlamentet, hvad hedder disse repræsentanter og hvor mange pladser har Danmark i henholdsvis EU-Parlamentet og EU-kommissionen?
- Har Danmark overhovedet nogen pladser i EU Ministerrådet?
- EU bygger på en række traktater (lovgrundlag) som er underskrevet af alle medlemslande – hvilken traktat er den gældende?
- I Danmark er statsmagten delt i tre – det er den stort set også i EU (OBS. EU er ikke en stat som Danmark, men for overskuelighedens skyld vælges denne betegnelse her – fordi det gør det lettere, at sammenligne de to forskellige politiske systemer). Der er betydningsfulde variationer – I skemaet nedenfor er afklaret, hvordan statsmagterne (groft sagt) er fordelt i henholdsvis Danmark og EU – Jeres opgave er, at udfylde den tomme kolonne, nemlig forklare hvad den enkelte statsmagt i både Danmark og EU's opgaver og rolle er i det politiske system.
| De tre statsmagter | Danmark | EU | Opgaver og funktion i det politiske system |
| Den udøvende magt | Regeringen | EU-Kommissionen | |
| Den lovgivende magt | Folketinget | EU's ministerråd og EU-parlamentet (fælles beslutningsprocedure) | |
| Den dømmende magt | Domstolene | EF-domstolen |
- I Danmark er vi ofte bange for, at vi afgiver alt for meget suverænitet (selvbestemmelsesret) til EU – som vil betyde, at det i høj grad er Bruxelles, som bestemmer frem for det danske folketing. EU har med tiden fået stor indflydelse på det danske samfund, men det danske Folketing har stadigvæk afgørende magt. I den forbindelse er det vigtigt, at være opmærksom på et meget centralt stående udvalg i Folketinget – nemlig ”Europa-udvalget” Brug Folketingets hjemmeside til at finde ud af, hvad Europaudvalget er for noget, hvilken rolle det spiller i forholdet mellem det danske Folketing og EU.
- Undersøg de forskellige politiske partiers holdning til EU. Gå ind på Folketingets hjemmeside og find partierne. I kan bruge nedenstående skema til at skabe jer et overblik:
| Positive over for EU | Negative over for EU | |
| Dansk Folkeparti | ||
| Enhedslisten | ||
| Konservative | ||
| Liberal Alliance | ||
| Radikale Venstre | ||
| Socialdemokratiet | ||
| Socialistisk Folkeparti (SF) | ||
| Venstre | ||
| Alternativet | ||
| Folkebevægelsen mod EU |
- Som I givetvis har fundet ud af gennem jeres analyse af de danske partier er der forskel i holdning til Danmark og EU. Diskuter i en gruppe - hvorfor partierne er uenige om, hvor integreret et medlem Danmark skal være i EU (hvorfor, ser nogle fordele mens andre ser ulemper).
- Diskuter om det vil være godt hvis EU integrerede sig mere i bredden, dvs. at der er flere europæiske lande end de nuværende medlemslande, som bliver medlemmer af EU i årene der kommer.
- Diskuter desuden om det ville være godt, hvis EU fik endnu mere, at skulle have sagt. Dvs. at Danmark og de øvrige medlemsstater afgav mere suverænitet (selvbestemmelsesret) til EU for at få fuldstændig ensartede forhold. Denne form for integration kaldes for integration i dybden. I dybden fordi det, som det handler om er, at EU skal bestemme politikken på langt flere områder end det er tilfældet i dag.