Åbn undermenuer...

1.2 Hvordan står det til med ligestillingen mellem kønnene i Danmark – belyst gennem de tre faglige hovedområder

Ligestilling med sociologiske briller

Som det beskrives i bogen er en kønsrolle er udtryk for en række bestemte forventninger, som vi har til kønnet kvinde og kønnet mand. Derfor opfatter vi ofte kønnene, som to køn og stiller spørgsmålet: Er du kvinde eller mand. Men nogle føler ikke, de kan svare præcist på dette spørgsmål, fordi de fx føler sig som andet end kvinde eller mand. Brug dine egne og din sidemakkers erfaring. Lav en liste over alle de ting du i din hverdag gør eller har lyst til at gøre som ikke stemmer overens med de forventninger omverdenen har til dig og dit køn.

Se filmen, hvor Lai Balsig fortæller om kønsidentitet.

Kønsidentitet og kønsroller er to forskellige ting. Men Lai taler blandt andet om nogle af de forventninger, som de sociale omgivelser havde til ham på baggrund af det køn, de læste ham som. Diskuter ud fra din viden om kønsroller og figur 1.2, hvorfor I tror, at Lai blev smidt af drengefodboldholdet.

Se debatfilmen om kønsfordeling på arbejdsmarkedet.

Flere af interviewpersonerne nævner, at vi i Danmark har et kønsopdelt arbejdsmarked. Hvad vil det sige? Forklar hvordan det kønsopdelte arbejdsmarked opstår ud fra det, du lige har lært om kønsroller bestemt at sociale omgivelser.

Tabel 1.3 viser de tre kommuner, hvor faren tager flest barns første sygedag og de kommuner, hvor faren tager færrest barns første sygedag. For alle kommunerne gælder det, at moren tager flere end faren. Se filmen om fordeling af barselsorlov mellem mænd og kvinder. Hvad kan forklare, at danske fædre tager færre barns første sygedag end danske mødre?

Se filmen om fordeling af barselsorlov mellem mænd og kvinder.

Hvem i filmen mener, at der burde være en mere lige barselsfordeling? Lav en liste over de forskellige argumenter for en mere lige barselfordeling, som de bliver beskrevet i filmen. Hvilke løsningsforslag hænger sammen med de forskellige argumenter?

Se de to film om ligeløn og barselsfordeling og forklar til din sidemakker, hvordan de to problemstillinger hænger sammen.

Undersøg med din sidemakker, hvad barsel og pension kan have med hinanden at gøre. Brug nettet for at finde svaret.

Hvilken betydning får den ulige barselsfordeling for de kvinder, som ingen børn vil have? Og for mænd og kvinders ansættelsesvilkår? Brug nettet til at finde svaret.

Se figur 1.5 og tabel 1.4. Sammenlign mænds og kvinders indkomst og pensionsforhold sådan som det ser ud i dag. Hvordan tror du, tabellerne ser ud om 20 år?

Hvordan ser uddannelsesmønsteret ud for henholdsvis kvinder og mænd i Danmark? Inddrag figur 1.4. Husk at bruge din viden om, hvordan man læser et søjlediagram (How-to-do).

Læs tegneserien fra Kvinde kend din krop.

Lav et lille interview med din mor, faster eller gudmor: Hvordan er deres hverdag? Prøv at tegne deres hverdag som en kort tegneserie. Hvordan adskiller den nye tegneserie sig fra den i Kvinde kend din krop? Lav et tilsvarende interview med din far, onkel eller gudfar. Hvordan er deres hverdag? Prøv at tegne deres hverdag som en kort tegneserie.

Se filmen om kønsfordeling på arbejdsmarkedet. Lav et skema over jobs i det offentlige og det private. Prøv at forklare med din viden om kønsroller, hvorfor flere kvinder end mænd arbejder i den offentlige sektor.

I bogen står der, at kønsroller handler om sociale og ikke naturlige forskelle på mænd og kvinder. Kig på tabel 1.1, 1.2, 1.3 og 1.4. Overvej med din sidekammerat med henvisning til tallene i disse tabeller hvad de sociale mønstre i tabellerne kan være et udtryk for? Husk at bruge din viden om, hvordan man læser en tabel (How-to-do).

I filmen om kønsfordeling på arbejdsmarkedet nævnes flere grunde til det kønsopdelte arbejdsmarked. Hvad er forskellene på de argumenter, som Stine Bosse og Louise Kjølsen kommer med? For eksempel når Stine Bosse taler om et omsorgsgen og Louise Kjølsen taler om ”biologiske tegn” på kroppen. Diskuter dette ud fra det i lige har lært om kønsroller.

Undersøg barselsreglerne for hhv. mænd og kvinder og sæt dem op overfor hinanden i et skema. Sammenlign mænds barsel i Sverige og Norge ved selv at finde tallene på nettet. Sæt dem op overfor hinanden i et skema.

Lav en liste over alle de jobs, du godt kunne tænke dig at prøve. Sammenlign med en fra klassen med et andet køn end dig selv. Kan man se forskelle på jeres jobønsker? I givet fald hvilke?

I filmen om indkomstforskellene mellem mænd og kvinder fortæller Louise Kjølsen om at tage en mavebluse på til sin eksamen. Se figur 1.2 og diskuter med din sidemakker, om det er muligt og ønskeligt at ændre på omgivelsernes krav og forventninger og normer til dig? Diskuter, om det kan have konsekvenser at forsøge at ændre dem.

Ligestilling kan både handle om at give kvinder og mænd bedre vilkår. I filmen om fordeling af barselsorlov mellem mænd og kvinder nævner Stine Bosse ligestilling på barselsområdet som et eksempel på det at give mænd bedre vilkår. Overvej selv, om der er ting fra jeres egen hverdag, hvor ligestilling især vil komme mænd til gode.

Se filmen om sexisme.

Sæt jer i en gruppe af fem og fortæl, om nogen af jer har oplevet at have været udsat for sexisme. Brug jeres viden om kønsroller til at diskutere, hvorfor sexisme opstår. Er det jeres opfattelse, at sexisme er et problem? Bør man, og hvad kan man i givet fald gøre ved det?

Undersøg via nettet, hvad begrebet slutshaming betyder. Se filmen om sexisme og diskuter med din makker, hvorfor I tror slutshaming opstår, og hvad man kan og bør gøre ved det.

I filmen om fordeling af barselsorlov mellem mænd og kvinder fortæller Henrik Dahl om dengang, han selv skulle på barsel. Diskuter med inddragelse af hans historie, hvorfor mange oplever det som svært at bryde med forventninger til kønsroller på for eksempel en arbejdsplads.